CD - Floor Fillers Disco Classics

Various – Floor Fillers (Disco Classics)

Label: Mr Music – EX02-20
Serie: Maximum Dance
Format: CD, opsamling
Land: Skandinavien
Udgivet: 2002
Genre: Funk / Soul
Stil: Disco, Boogie

1 Hot Chocolate–Every 1's A Winner 4:00
2 Chic–Everybody Dance 3:57
3 The Jacksons–Blame It On The Boogie 3:27
4 LaBelle–Lady Marmelade 3:54
5 Donna Summer–Hot Stuff 3:50
6 Patrick Hernandez–Born To Be Alive 3:07
7 Baccara–Yes Sir, I Can Boogie 4:32
8 Tina Charles–I Love To Love 2:59
9 Village People–YMCA 3:43
10 Amii Stewart–Knock On Wood 3:25
11 Barry White–You're The First, The Last, My Everything 3:22
12 Thelma Houston–Don't Leave Me This Way 3:37
13 Sylvester–You Make Me Feel (Mighty Real) 3:41
14 Gloria Gaynor–Never Can Say Goodbye 2:57

Sendes med Postnord til din postkasse.

Disco, på svensk undertiden disko, er en kultur og en musikgenre, der opstod og udviklede sig i USA i 1970'erne. Stilen har sin oprindelse i afroamerikanske miljøer i New York og Philadelphia. Genrens popularitet nåede sit højdepunkt i anden halvdel af 1970'erne, og siden da har den spillet en vigtig rolle i udviklingen af andre stilarter, herunder moderne dansemusik som house og hiphop. Ordet disco kommer fra det franske discothèque, "pladesamling".
Den oprindelige discokultur voksede frem på New Yorks homoklubber i de sidste år af 1960'erne. Musikken, der blev spillet, var soul, funk og latinamerikansk musik.
I takt med at kulturen voksede, opstod discomusikken også som en selvstændig genre. 1975 regnes normalt for året, hvor discomusikken fik sit kommercielle gennembrud, og musikken havde sin kommercielle storhedstid fra 1976 til 1979. Den blev især spillet på dansesteder kaldet diskoteker, hvor musikken blev ledsaget af farvede lamper, der blinkede i takt.
Den store dansefilm med John Travolta, Saturday Night Fever, udkom i 1977 og introducerede et letfordøjeligt billede af discokulturen for et massepublikum. Filmmusikken, Bee Gees' sange fra albummet af samme navn som filmen, strålede.
Discokulturen satte dansen i centrum, hvor pardans var vigtig, men ikke nødvendig. En særlig dansestil udviklede sig, discodansen. Dansepartnere havde normalt ikke kropskontakt i discodansen; i stedet blev armene brugt synkront med benene i de mest almindelige dansetrin.
Påklædningen var inspireret både af 1970'ernes hverdagstøj og af glamrocken, med masser af glitter, glans og farverige skjorter og bluser, og mændene gik gerne i jakkesæt eller heldragter.