FUND!, DIVERSE SERIEBLADE

SERIEMAGASINET og Fantomen

SERIEmagasinet, nr 3 1987
SERIEmagasinet, nr 10 1981
SERIEmagasinet, nr 3 1988
SERIEmagasinet, nr 21 1985
SERIEmagasinet, nr 15 1986
Fantomen, nr 10 1981
GRATISTIDNING, OBS KUN TILGÆNGELIG FOR PERSONER UNDER 25 ÅR!!!

Vægt ca. 535 gram.
Størrelse ca. 17x26x2,5 cm.
Hver med 66 sider.
Sendes med PostNord til din postkasse

Et tegneserieblad eller et tegneseriemagasin er et magasin, der primært indeholder tegneserier. Ud over serier produceret til dagspressen – dagspressemagasiner – har tegneseriebladet traditionelt været det primære format for tegneserier. De første tegneserieblade blev udgivet i 1930'erne – som historiens første tegneserieblad nævnes ofte det amerikanske Famous Funnies, udgivet fra 1934 til 1955.
Afgrænsningen mellem termen tegneserieblad og nærliggende begreber er mange gange uklar. En klar afgrænsning, bl.a. anvendt af Seriefrämjandet[1], er, at "tegneserieblad" refererer til en periodisk udgivet seriepublikation, mens øvrig trykt serieudgivning falder ind under begrebet "seriealbum".
Andelen af serier i et tegneserieblad kan variere. Blandt tegneseriesamlere – såvel som i Seriekatalogen – bruges termen "renodlet tegneserieblad" om et magasin med mere end 50 % serier, og "ikke-renodlet tegneserieblad" om en publikation med 25-50 % serier. Mange tegneseriefanzines, billedbøger som Barna Hedenhös, og humormagasiner som En rolig halvtimma regnes derfor ikke som tegneserieblade.
Selvom det første nummer af Famous Funnies, udgivet i USA i juli 1934, betragtes som det første egentlige tegneserieblad, var det blevet forudgået af flere tegneserieblad-lignende publikationer – i enkelte serie-lignende bøger blev der allerede udgivet i 1840'erne, da schweizeren Rodolphe Töpffers "histoires en images" spredtes over Europa og også nåede USA.
Det var dog først i 1890'erne, at en egentlig produktion af tegneserier kom i gang – da i form af humorserier, der blev trykt dagligt i den amerikanske dagspresse, såkaldte dagspressemagasiner. I januar 1929 blev det første nummer af The Funnies udgivet, hæfter dedikeret udelukkende til serier og distribueret som bilag til nyhedsblade. Lignende hæfter blev også trykt i Europa i starten af 1930'erne.
Næste skridt mod renodlede tegneserieblade blev taget i januar 1933, da det første nummer af Mickey Mouse Magazine blev udgivet. Indholdet bestod dog ikke af serier, men var fyldt med eventyr, artikler, vittighedstegninger, spil og digte med Walt Disneys animerede filmstjerne Mickey Mouse i hovedrollen. Magasinet blev dog omarbejdet i forskellige omgange og kom efter et par år også til at indeholde stribeserier. Mickey Mus' internationale popularitet førte også til internationale versioner af Mickey Mouse Magazine – herunder i Frankrig (Le Journal de Mickey, startende 1934), England (Mickey Mouse Weekly, 1936), Tyskland (Micky Maus Zeitung, 1937) og Sverige (Musse Pigg-tidningen, 1937) – hvoraf flere blev respektive lands første tegneseriebladstitel – selvom de i starten, ligesom det amerikanske original, ikke var renodlede seriepublikationer.

Seriemagasinet var et svensk tegneserieblad, der blev startet i 1948 og lukket i 2001. De første år var Erwin Falking (1891–1956) engageret som ansvarshavende udgiver, oversætter og i 1½ år også som redaktør. I 1950–1962 udkom bladet regelmæssigt med et nummer om ugen.
Magasinet bestod oprindeligt af dagspressemagasiner, der var redigeret om til føljetonafsnit tilpasset tegneseriebladformatet med afsluttende serier lavet direkte til tegneseriemarkedet, hentet fra bl.a. USA og Frankrig. Siderne kom til at indeholde en stor mængde tegneserier, primært af eventyrkarakter, herunder "Kilroy", "Steve Roper & Mike Nomad", "Kerry Drake", "Stålhanden", "Bob Morane", "Bruno Brazil", "Kelly Green", "Kobra" og "Dylan". Parallelt med hovedmagasinet blev magasinerne SM Special og Seriemagasinet Extra udgivet i 1970'erne, 1980'erne og 1990'erne. Desuden forekom Seriemagasinet som en af de roterende titler i Serie-Pocket. I mange år var læserbrevkassen "klotterplanket" en fast del af bladet, og her gik debatten højt om alle tænkelige emner.