Håkan Westergren

Fra autografblok
Håkan Karl Leonard Westergren, født 29. april 1899 i Solna, død 15. oktober 1981 i Högalids församling i Stockholm[1], var en svensk skuespiller. Han spillede ofte roller i lettere komedier, ofte som charmør.
Han filmdebuterede i 1927 i Hans engelska fru og medvirkede i alt i omkring 80 svenske film. Sin første hovedrolle havde han i 1929 i Säg det i toner, hvor han spillede en sporvognskonduktør, der komponerede musik.[3]
I 1930'erne bestod hans filmroller oftest af glade unge mænd, som fik deres pige til sidst i filmene. Privat var han en fodboldentusiast, hvilket han også var på filmduken, som i För hennes skull fra 1930 og Hans livs match fra 1932. For sin rolle som rig slubbert i Han, hon och pengarna fra 1936 blev han hyldet. I 1945 spillede han familiefar i Tre söner gick till flyget, og i 1951 spillede han cykelfabrikant i Biffen och Bananen. Han medvirkede i Ingmar Bergmans Kvinnors väntan fra 1952 og medvirkede også i fire Åsa-Nisse-film. Året før sin død spillede han sin sidste filmrolle i Barna från Blåsjöfjället.[3]
Charmørroller var også almindelige i hans teaterkarriere, men han havde også alvorlige roller. På Oscarsteatern, hvor han var engageret fra 1927 til 1931, spillede han for eksempel Felix Meng i Hjalmar Bergmans Patrasket (1928) og den uskyldige løjtnant Raleigh i R.C. Sherriffs Männen vid fronten (1929). I Jan de Hartogs Himmelssängen spillede han i 1953 over for sin hustru Inga Tidblad. Hans sidste engagement på scenen var ved Dramatiska teatern fra 1956.[3]
Fra 1931 var han gift med skuespillerinden Inga Tidblad (1901–1975)[1], som året før var blevet enke efter skuespilleren Ragnar Billberg. Sammen med Inga Tidblad fik han børnene Meg Westergren i 1932 og Claes-Håkan Westergren i 1935, som begge blev skuespillere.