Ray ( Jamie Foxx )

Når det kommer til film baseret på virkeligheden, bliver sandheden ofte pudset af, så det bliver en film, som publikum bliver tilfredse med. Men denne gang bliver sandheden ikke pudset af - vi følger i stedet den blinde Ray Charles' vej mod berømmelse, med omveje for undertrykkelse og fordomme og det stof, der holder ham i live.

Aldrig har man set en så makeløs og brillant film, som er mindst sagt imponerende meget takket være Jamie Foxx' geniale præstation - han ER Ray. Han er så troværdig, at han virkelig fortjener en Oscar. Ellers er det en interessant film om virkeligheden, men måske lidt for meget en opremsning, hvilket gør det hele langt og sejt, men der er alligevel en hel del gode stunder. Det bedste ved filmen er, at den forklarer Rays følelse af succes, hans vej mod berømmelse og hans møde med stofferne, hans abstinenser og hans forhold til hustruen. Men også om hans elskerinder, hans dage på afvænning... Jeg tror faktisk, at man aldrig har fået lov til at opleve en film, der fortæller alt, selv de værste dele. Man forstår så, hvorfor Ray blev som han blev, med alle dem, der fordømte ham, fordi han var blind.

Det er simpelthen en film, der burde æres, hyldes og ses med en følelse af stimulering. For Ray Charles er virkelig en person, der er værd at beundre, på trods af hans stofproblemer. Han var alligevel en makeløs person.

Med hele skuespillerlisten, de fleste sorte, har man aldrig set så mange utroligt gode skuespillere, ikke mindst de sorte. Det er blandt andet Kerry Washington og barnet C J Sanders, der imponerer stort, især Sanders, der udstråler troværdighed som den syvårige Ray, da han begynder at blive blind. Ikke mindst moderen, der gestaltes af Sharon Warren, er enestående.