Eldvittnet - Kepler

Flora Hansen kalder sig et spiritistisk medie og har i mange år levet af at foregive, at hun kan tale med de døde. En aften i august læser hun på forsiderne om et frygteligt mord, der er sket på en lukket institution for unge kvinder med destruktiv adfærd. Flora Hansen beslutter sig for at ringe til politiet og hævde, at hun har haft kontakt med den afdødes ånd.

Den tekniske undersøgelse peger entydigt på, at morderen er en af de indsatte, en sød og stille pige, der flygtede fra institutionen samme nat som mordet fandt sted. Da Joona Linna begynder at undersøge hendes fortid, viser det sig, at hun ikke altid har været så sød.

Joona har allerede opholdt sig længere på dette gerningssted, end nogen anden kommissær ville have gjort. Alligevel er han ikke færdig, han tænker, at han må se yderligere noget for at blive sluppet ud af dette frygtelige rum, han må finde en detalje, der kan føre videre, der kan føre tråden som en nål. Han ser på pigen i sengen. En svag varme udstråler stadig fra den nøgne hud. Hendes hænder ligger over ansigtet, som om hun legede gemmeleg. Han læner sig forsigtigt over hende og opdager, at noget er blevet fanget under hendes venstre pegefingernegl. Det ligner et dybrødt sandkorn, en flig af en rubin. Han blinker og forsøger at skærpe blikket. Det er svært at koncentrere sig om dette lille røde korn i et rum, der er oversprøjtet med blod, men han giver ikke op, han læner sig bare tættere på, mærker den søde duft fra hende og forstår pludselig, hvad det er, han ser under neglen.

Jagten på gerningsmanden tager gang på gang voldsomme og uventede drejninger. Ethvert svar synes kun at føre til nye gåder, og det, der lige var enkelt, er pludselig labyrintisk. Men selvom efterforskningen havner i et blindgyde, ignorerer politiet Flora Hansens telefonopkald. Først beder hun om penge for sine oplysninger, men så beder hun dem bare om at lytte, alt mere desperat.
_____________________________________________

Se mine andre annoncer på Kepler!