Bengt Böckman - "Tempus" (B1794)!
Sendes til hele verden
Ikke specificeretSælgeren har intet valgt angående fragt til det valgte land. Kontakt sælgeren for prisoplysninger.
Samlet fragt
14 dageKan afhentes i
Alle betalinger gennemgås af Tradera for din sikkerhed.
Vælg køberbeskyttelse
- Erstatning hvis varen ikke er som beskrevet
- Erstatning hvis du ikke modtager din vare
1/0

Beskrivelse
Ætsning af Bengt Böckman, blyantssigneret og nummereret 156/199. Motivet har titlen "Tempus", taget fra mappen "Project racing form", 63 x 45 cm. Uindrammet. Litteratur: Galopp Projektet s. 55.
Vi Samlet fragt gerne ved flere køb - se vores andre annoncer og tilføj os som favorit! Kan også afhentes gratis i det centrale Lund, hvis det ønskes. Se alle vores annoncer: tradera
Bengt Böckman blev født i 1936 i Lund, Skåne. Han studerede på Forum School of Graphic Arts i Malmø fra 1965 til 1968 og var en af Bertil Lundbergs mest fremtrædende elever. I dag bor han i Torna Hällestad, lige uden for sin fødeby Lund. Han arbejder hovedsageligt med grafik, maleri og tegning. Bengt Böckmans kunstneriske virke er kendetegnet ved en særegen subtil imaginær surrealisme, forklædt i en tilsyneladende realistisk indpakning, som ofte kræver et eller to blik at gennemskue. Det er små detaljer, der afviger fra virkelighedens trygge eksistens og i stedet giver beskueren en følelse af forventningsfuld nysgerrighed. Figurative kompositioner med fotos, refleksioner, anvendelser, mennesker, dyr, vegetation og ord danner en indviklet helhed og en historie med en neorealistisk undertone omkranset af en stærk forankring i tiden.
Historierne er hovedsageligt baseret på en leg mellem utopi, fantasi og virkelighed, samt menneskets, naturens fremskridt, kolonisering og industrialisering. Böckmans første store grafiske projekt blev skabt under hans studier på Forum Grafisk Skole i 1960'erne og kom til at hedde "Projekt 666". Motiverne var næsten science fiction-agtige og med et eksperimentelt arkitektonisk grundlag, billedligt lig en fusion af Piranesi og Palle Nielsens mørke, truende, men samtidig konstruktive billedsprog. En stor del af Böckmans motivverden drejer sig om bygninger, ofte bygget af glas og nogle gange med reflekterende dele. I en lang periode i 1970'erne udgjorde drivhuse og orangerier for eksempel en central del af hans motiver. De store glasdele var ikke kun effektive i den grafiske præsentation, men fungerede også som bærere af politisk og social symbolik, hvor det indre af disse transparente konstruktioner skulle symbolisere et ideelt klima med optimale og næsten paradisiske levevilkår, et utopi. Glasset fungerede som en beskyttende skal, mens dets iboende skrøbelighed afspejlede de politiske og sociale bevægelser og fænomener, der truede denne eksistens, ikke alt for sjældent legemliggjort i mere eller mindre militante grupper. For beskueren kan glassets overflade virke noget lunefuld - nogle gange giver reflekterende eller spejlede overflader let anledning til en usikkerhed om, hvorvidt man befinder sig blandt de privilegerede, eller om man snarere er udenfor. Motivernes verden kombineres ofte med refleksioner af natur og vegetation, helst af en mere eksotisk, måske næsten fantasifuld, karakter. Symbolikken ligger naturligvis i beskuerens øje, men det synes rimeligt at se det som kampen mellem menneskets unaturlige indflydelse på moder jord og sidstnævntes ønske om at vinde det tilbage, som mennesket har taget fra hende. Böckman udtrykker det selv på en slående måde: " Tilgroede spor af menneskelig aktivitet i en lysning i skoven - mere rørende end denne verdens berømte monumenter ." Til tider kan man også tænke, at for eksempel et frodigt palmetræ måske snarere bør ses som en afspejling af en mere fantasifuld og drømmende verden, såvel som et taknemmeligt element i den uvirkelige eksotisme hos en subtil imaginær surrealist. I løbet af 1970'erne var kolonialismen en anden inspirationskilde, behandlet med en form for nøgtern kritik baseret på egne oplevelser og opfattelser. En stor del af den drejede sig om kolonimagternes ønske om at civilisere, tæmme og strukturere dem, der kunne undertrykkes, på samme måde som naturen allerede var blevet erobret og undertrykt. I løbet af 1980'erne arbejdede Böckman blandt andet på et stort grafisk projekt, over temaet galopering og følgelig navngivet "Galopprojektet". På en måde var grundlaget for hvert billede at afspejle menneskelige drømme og håb, personificeret i en hest eller en jockey. Böckman siger følgende om de 40 grafikark, der blev skabt i årene 1983-1985: " Galoppens sjæl er længsel, drøm og besættelse. Hvert løb er en katalysator for menneskelige følelser. Hvert løb er født af hårdt, dårligt anset og dårligt betalt arbejde i visheden om, at dette er din tid, dit løb, din gennemførelse. I denne verden rejser du dig igen efter hver en hård landing, hver for sen afslutning, og tror på, at næste gang, næste løb, næste hest ... ".




















