LP - MIKE OLDFIELD

TUBULAR BELLS

Pladeselskab: Virgin – V2001
Format: Vinyl, LP, album, stereo
Land: Storbritannien
Udgivet: 25. maj 1973
Genre: Rock
Stil: Folkrock, progrock

A Tubular Bells (side 1) 25:00
B Tubular Bells (side 2) 23:50

• Mike Oldfield – akustisk guitar, basguitar, elektrisk guitar, Farfisa-, Hammond- og Lowrey-orgel, fuzzguitar, klokkespil, honky-tonk-klaver, mandolin, klaver, slagtøj, spansk guitar, pauker, violin, sang, tubular bells.
• Steve Broughton – slagtøj
• Lindsay Cooper – kontrabas (må ikke forveksles med den kvindelige Lindsay Cooper, som spillede på Hergest Ridge)
• Mundy Ellis – sang
• Jon Field – fløjte
• Sally Oldfield – sang
• Vivian Stanshall – konferencier
• The Manor Choir (Simon Heyworth, Tom Newman og Mike Oldfield – af dem selv kaldt the bootleg chorus, fordi de syntes, at deres råb og skrig mindede om publikum på en bootlegplade
  
  Fragtprisen inkluderer emballage.
  Emballagen kan rumme op til ca. 10 LP-album.
  Sendes med PostNord.
  
• Tubular Bells er Mike Oldfields debutalbum, indspillet, da han var 19 år, og udgivet den 25. maj 1973. Albummet var også det første, der blev udgivet på det nystartede pladeselskab Virgin Records. Albummet domineres af Oldfield selv, som spiller over 20 forskellige instrumenter. De fleste indspillede han ét ad gangen, når Virgins nye studie (The Manor) ikke var i brug, hvilket ofte var om natten.

Tubular Bells fik tre efterfølgere i 1990'erne: Tubular Bells II (1992), Tubular Bells III (1998) og The Millennium Bell (1999). En nyindspilning af albummet blev lavet i 2003 med titlen Tubular Bells 2003.

Michael Gordon "Mike" Oldfield, født 15. maj 1953 i Reading i Berkshire, er en britisk rockmusiker, multiinstrumentalist og komponist.
Hans mest kendte værker er det instrumentale album Tubular Bells samt hans singlehit Moonlight Shadow.
Da Mike Oldfield var 15 år gammel, dannede han gruppen Sallyangie sammen med sin ældre søster, Sally Oldfield. De udgav albummet Children of the Sun i 1968 og singlen Two Ships året efter, inden gruppen blev opløst. Derefter turnerede Mike Oldfield sammen med sin ældre bror Terry Oldfield i gruppen Barefoot. I 1969 sluttede Mike Oldfield sig til gruppen Kevin Ayers and the Whole World som bassist og guitarist, og de turnerede sammen i to år. Oldfield medvirkede også på to studiealbum, Shooting at The Moon og Whatevershebringswesing.
I 1972 sendte Mike Oldfield en demoversion af Tubular Bells til alle de større pladeselskaber. Han spillede selv alle instrumenterne på demooptagelsen (ligesom senere på det færdige album). Han fik afslag fra dem alle; de syntes ikke, at det lød kommercielt nok. I stedet blev han kontaktet af Richard Branson, der ejede en kæde af lavprispladebutikker. Branson var meget imponeret, men havde på det tidspunkt ikke de økonomiske midler til at indspille pladen. Et år senere besluttede Branson sig for at lancere et nyt pladeselskab, Virgin, og ringede derfor til Oldfield angående Tubular Bells som selskabets første udgivelse, og der blev indgået en kontrakt. Oldfield arbejdede på det tidspunkt som anden reserveguitarist i musicalen Hair i London.
Debutalbummet Tubular Bells udkom i maj 1973. Musikken blev også opført den 28. juni 1973 i Queen Elizabeth Hall i London med en række musikere, heriblandt Mick Taylor og Steve Hillage. Selvom det var svært at sætte en etiket på musikken, blev albummet en stor succes; både publikum og anmeldere var begejstrede. Det afspejlede sig tydeligt i pladesalget; indtil nu (2026) er der solgt over 16 millioner album på verdensplan. Tubular Bells er dermed pladeselskabet Virgins bedst sælgende album nogensinde. Dele af musikken blev brugt i gyserfilmen Eksorcisten.
Året efter, i 1974, udgav Mike Oldfield sit andet studiealbum, Hergest Ridge, som musikalsk fortsatte i samme stil. Oldfields to første album lagde det økonomiske grundlag for Virgins store satsning på punk- og new wave-album i slutningen af 1970'erne.
Oldfield fortsatte med at udgive studiealbum, Ommadawn og Incantations, med kompositioner på godt 20 minutter, turnerede i 1979 med et orkester på 50 mand og udgav derefter livealbummet Exposed. Samme år havde Oldfield et mindre discohit i Storbritannien med singlen Guilty.
Derefter indledte Oldfield samarbejder med hyrede vokalister. I november 1979 udkom det femte studiealbum, Platinum, som indeholdt nogle kortere numre, bl.a. en coverversion af Gershwins sang I Got Rhythm, sunget af Wendy Roberts. På det efterfølgende album QE2 fra 1980 medvirkede Phil Collins på trommer, bl.a. på en coverversion af Abbas sang Arrival. Den 17. juni 1981 spillede Mike Oldfield på Gröna Lund for 10.000 tilskuere.
På albummet Five Miles Out fra 1982 var singlen Family Man, som i en version indspillet af Hall & Oates blev et hit i USA året efter og nåede en sjetteplads på Billboard Hot 100.
Mike Oldfields mest kendte singlehit blev Moonlight Shadow, som udkom i maj 1983 og var med på albummet Crises, der udkom samme år. Maggie Reilly sang hovedvokalen på Moonlight Shadow og samarbejdede med Oldfield på fem studiealbum i 1980'erne. På albummet Crises sang Jon Anderson også på nummeret In High Places. Oldfield fortsatte med at indspille instrumentalmusik og lavede filmmusikken til Dødens felt i 1984. Den 20. september 1984 spillede Mike Oldfield på Olympen i Lund.
I 1987 sang sangerinden Bonnie Tyler på nummeret Islands, og Anita Hegerland sang på flere numre, heriblandt singlerne Pictures in the Dark fra 1985 og Innocent fra 1989. Albummet Earth Moving var et kompromis, og der var på det tidspunkt store uenigheder og stridigheder mellem pladeselskabet Virgin, Branson og Oldfield. I 1990 udkom det helt instrumentale album Amarok, og året efter udgav Oldfield sit fjortende studiealbum, Heaven's Open, under navnet Michael Oldfield, hvor han selv sang på fem numre. Det blev det sidste album på pladeselskabet Virgin efter 18 års samarbejde.
I efteråret 1992 udgav han Tubular Bells II på pladeselskabet Warner, hvor Trevor Horn var medproducer.