Det er ikke tilladt at sælge genstande, der forherliger vold, eller som udtrykker eller opfordrer til diskrimination på grund af køn, oprindelse, nationalitet, hudfarve, sprog, tro, seksuel orientering eller politisk eller religiøs overbevisning.
Ikke tilladt at sælge
Nyproducerede nazistiske og ekstremistiske genstande, for eksempel kopier af mærker, medaljer og uniformer samt tøj med sådanne symboler
Faner, vimpler, armbind og flag med nazistiske symboler, også selvom de er ægte
Uniformer og personlige ejendele fra koncentrationslejrfanger
Nyproducerede genstande uden historisk værdi, der kan opfattes som hadefulde over for en befolkningsgruppe
Musik, film, bøger og tøj, der forherliger vold eller nedgør mennesker på grund af deres oprindelse, hudfarve, religion eller seksuelle orientering, for eksempel white power-musik
Genstande, der fremstiller befolkningsgrupper på en krænkende måde
Annoncer, der viser vold eller voldsofre på en grafisk måde uden social, kunstnerisk eller politisk værdi
Tilladt at sælge
Ægte genstande fra Anden Verdenskrig, for eksempel uniformer, medaljer og bøger
Frimærker, breve, postkort, kuverter og valuta fra Anden Verdenskrig
Dokumentarfilm og dokumentarfotografier, der skildrer krigsofre eller voldsofre, så længe de ikke overtræder noget andet på denne side