Sådan tolker du varianterne af stand
Vi har indført flere forskellige varianter af varens stand for at gøre det tydeligere for sælgere og sætte de rigtige forventninger for købere.
Uanvendt- Aldrig brugt
Varen er helt ny og har aldrig været brugt. Den kan være i originalemballage eller uden emballage, men uden nogen som helst brugsspor. Ingen mærker, ridser eller andre fejl.
Meget god stand - Brugt enkelte gange
Varen er næsten som ny og er kun brugt få gange. Den kan have minimale brugsspor, men disse er knap synlige og påvirker ikke helhedsindtrykket.
God brugt stand- Brugt men velholdt
Varen er brugt men velpasset. Den kan have mindre tegn på slid, såsom små ridser eller let fnuldren, men er fuldt funktionsdygtig og uden større skader.
Okay brugt stand - Slidt men brugbar
Varen har tydelige tegn på slid, såsom ridser, pletter eller falmet farve. Den er stadig brugbar, men med markante kosmetiske fejl.
Defekt - Varen er i stykker
Varen fungerer ikke som den skal eller har en skade, der kræver reparation. Den sælges primært til reservedele, reparation eller genbrug.