BOG - STEPHEN HAWKINGS SIDSTE BOG

KORTE SVAR PÅ STORE SPØRGSMÅL
Burde egentlig hedde: "Lange svar på korte spørgsmål", sælgerens bemærkning.

Størrelse ca. 22x15x2,5 cm.
Vægt ca. 425 gram.

Sendes med Postnord til din postkasse.

Den verdensberømte kosmolog og forfatter til Kosmos: En kort historik giver os sine sidste tanker om universets største gåder. Hvordan opstod universet? Vil menneskeheden overleve? Findes der intelligent liv uden for vores solsystem? Vil den kunstige intelligens blive klogere end os?
Inden Stephen Hawking gik bort i marts 2018, havde han indtaget positionen som vor tids mest berømte videnskabsmand. Han blev konstant spurgt af både offentligheden, erhvervslivet og politikere om sin holdning til de store spørgsmål. Og uanset om spørgsmålene handlede om sorte huller eller menneskehedens fremtid, var svarene altid elegante, håbefulde og dybsindige.
I Korte svar på store spørgsmål gør Hawking status ved at tage fat på vor tids største spørgsmål og præsentere sine svar på en måde, som alle kan forstå.
En del af indtægterne går til velgørenhed.

Stephen William Hawking, født 8. januar 1942 i Oxford, død 14. marts 2018 i Cambridge, var en britisk fysiker og kosmolog. Han var forskningsdirektør ved Centre for Theoretical Cosmology på University of Cambridge. Blandt hans videnskabelige arbejder er et samarbejde med Roger Penrose om singularitetssætningerne – inden for rammerne af den generelle relativitetsteori – og den teoretiske forudsigelse om, at sorte huller udsender stråling, ofte kaldet Hawkingstråling.
Hawking var den første til at fremlægge en teori om kosmologi, der forklares gennem en forening af den generelle relativitetsteori og kvantemekanikken. Han var en stærk fortaler for mangeverdensfortolkningen af kvantemekanikken.
Han modtog udmærkelserne Order of the Companions of Honour, Order of the British Empire, Fellow of the Royal Society og Royal Society of Arts.
Hawkings primære forskningsområder var teoretisk kosmologi og kvantemekanik. I slutningen af 1960'erne anvendte Hawking og hans ven og studiekammerat Roger Penrose en ny, kompleks matematisk model baseret på Albert Einsteins generelle relativitetsteori. Dette førte til, at Hawking i 1972 kunne bevise den første af mange singularitetssætninger; sådanne sætninger opstiller et sæt tilstrækkelige betingelser for eksistensen af en singularitet i rumtiden. Dette arbejde viste, at singulariteter langt fra at være matematiske kuriositeter, der kun optræder i særlige tilfælde, er et generelt træk ved den generelle relativitetsteori.
Sammen med Brandon Carter, W. Israel og D. Robinson udviklede han et matematisk bevis for John Wheelers sætning om, at alle sorte huller fuldt ud kan beskrives ved hjælp af de tre egenskaber masse, impulsmoment og elektrisk ladning.
Hawking foreslog på baggrund af analyser af gammastråling, at små, primordiale sorte huller blev dannet kort efter Big Bang. Sammen med James M. Bardeen og Brandon Carter fremlagde han de fire love for sorte hullers mekanik som en analogi til termodynamikken. I 1974 beregnede han, at sorte huller burde 'fordampe' ved at udsende subatomare partikler, indtil deres masse er opbrugt. Denne stråling kaldes i dag Hawkingstråling.
I samarbejde med Jim Hartle udviklede Hawking en model, hvor universet ikke havde nogen rumtidslige grænser. Dermed erstattede han den oprindelige singularitet i de klassiske Big Bang-modeller med et område, der ligner Nordpolen, idet der ikke er nogen grænse ved Nordpolen, fordi ingen kan rejse nord for den. Oprindeligt forudsagde Hawking med forslaget om ingen grænser, at universet var lukket, men efter diskussioner med Neil Turok indså han, at forslaget også var foreneligt med et åbent univers.
Hawking var Honorary Fellow af Royal Society of Arts, livsvarigt medlem af Det Pavelige Videnskabsakademi og modtager af Frihedsmedaljen, den højeste civile udmærkelse i USA. Han var Lucasian Professor of Mathematics ved University of Cambridge fra 1979 til 2009 og opnåede kommerciel succes med populærvidenskabelige værker, hvor han diskuterede sine egne teorier og kosmologi generelt. I 1988 udgav han bogen Kosmos: en kort historik (A Brief History of Time), som solgte over ti millioner eksemplarer[4], og bogen slog rekord, da den lå på den britiske Sunday Times' bestsellerliste i 237 uger.
Stephen Hawking blev ofte nævnt i forbindelse med diskussioner om mulige Nobelprismodtagere, mens han levede. Vanskeligheden ved at bekræfte gyldigheden af hans vigtigste teori – Hawkingstrålingen – var en af årsagerne til, at han aldrig modtog Nobelprisen i fysik.
Stephen Hawking led af en neurodegenerativ sygdom, amyotrofisk lateral sklerose (ALS)[6], som gjorde ham næsten helt lam. Han er en af de få, der trods sygdommen kunne leve i mange år efter diagnosen. Han kommunikerede via en digital stemmemaskine.
Han giftede sig med Jane Hawking i 1965, og de fik tre børn. Parret blev skilt i 1995, hvorefter Hawking giftede sig med sin sygeplejerske Elaine Mason. De blev skilt i 2006.
Hawking har medvirket i en række tv-programmer. Han spillede for eksempel sig selv i komedieserierne Red Dwarf og The Big Bang Theory, spillede et hologram af sig selv i Star Trek: The Next Generation, medvirkede i Late Night med Conan O'Brien og i Stephen Hawking's univers, som blev vist på Discovery Channel.
Hawking har også "spillet" sig selv i fem afsnit af The Simpsons, et afsnit af Futurama, et afsnit af The Arian Show og et afsnit af Dara Show. Den 5. april 2012 spillede han også sig selv i det 21. afsnit af femte sæson af The Big Bang Theory. Da han blev portrætteret i tv-serien Family Guy, var stemmen elektronisk. Han har også spillet poker mod Data, Sir Isaac Newton og Albert Einstein i Star Trek: The Next Generation. Hans rigtige synthesizerstemme blev brugt i dele af Pink Floyds sang Keep Talking fra deres album The Division Bell fra 1994. Hans stemme blev også brugt i Turbonegros sang Intro: The Party Zone fra deres album Party Animals fra 2005 og Wolfsheims sang Kein Zurück, og han blev imiteret i en duet med Richard Cheese i en coverversion af The Girl is Mine. Han optræder som en figur, spillet af Robert Joy, i filmen Superhero Movie.
Skyline er en science fiction-thriller fra 2010, som delvist er baseret på en udtalelse fra Stephen Hawking om, at kontakt med rumvæsener kan udgøre en fare for menneskeheden.
Filmen Hawking fra 2004 med Benedict Cumberbatch handler om hans liv som ung.
The Theory of Everything fra 2014 er en biografisk film baseret på Stephen Hawkings liv. Eddie Redmayne spiller hovedrollen.
Den franske sanger og sangskriver Nolwenn Leroy blev inspireret af Hawking til sin sang Stephen, som udkom på hendes album Gemme i 2017.