
|Samfrakt 1 dag
SøborgReg. February 2021
Jeg reparerer og sælger retrocomputere, diskdrev, joysticks og datasetter. Jeg tager gerne defekte dele i bytte, så har du defekt udstyr, er du velkommen til at kontakte mig.
For information omkring, hvordan varerne testes, henviser jeg til min blog, www.retrotrade.dk. På bloggen kan du endvidere finde gode råd til, hvordan du istandsætter og reparerer retroudstyr.
BETALING
Betaling skal finde sted inden for den gældende frist. Sker dette ikke, forbeholder jeg mig retten til at sælge dem til anden side.
Ved køb af spil og andre små genstande kan køber udskyde forsendelsen til senere med henblik på at samle flere genstande i samme pakke. Dette forudsætter dog, at varerne er betalt rettidigt.
GARANTI OG REKLAMATION
Jeg garanterer, at produkterne ved modtagelsen svarer til produktbeskrivelsen. Garantien dækker ikke følgende forhold:
* Skader, der skyldes købers egne forhold.
* Skader generelt, når produktet er solgt som utestet eller defekt.
* Fejl, som ikke blev rapporteret umiddelbart efter modtagelsen af produktet.
* Defekter eller funktionsfejl, som er normale i forhold til produktets alder.
* Fejl relateret til funktioner, der ikke har kunnet opfanges af den beskrevne testprocedure.
* Fejl, der skyldes forkert brug, herunder brug af originale strømforsyninger.
* Forhold vedrørende produktets visuelle tilstand.
Ved reklamation skal varen returneres, med mindre andet er aftalt. Jeg vil herefter som udgangspunkt forsøge reparation. Såfremt reklamationen findes berettiget, afholder jeg portoomkostningerne forbindelse med udbedringen. Ved uberettiget reklamation betaler køber portoomkostningerne samt et servicegebyr efter medgået tid.
KØBERS FORTRYDELSESRET
Køber har 14 dages fortrydelsesret regnet fra modtagelsestidspunktet. Fortrydelsesretten gælder kun, hvis varen ikke er taget i brug.
Såfremt køber ønsker at benytte fortrydelsesretten skal køber meddele dette skriftligt, og herefter returnere varen i samme stand som den er købt i uden unødigt ophold.
Ved modtagelsen af returforsendelsen gentestes varen. Omkostningerne til gentest samt til udbedring af eventuelle skader fradrages købssummen, og restbeløbet refunderes. Forsendelsesomkostninger refunderes ikke.